Jeg
hedder
Lukas.

01
Kort ansøgning

Jeg kan godt lide at gå til makronerne; så vidt jeg kan se, kan I godt bruge sådan en som mig. Derfor har jeg lavet en one-page-hjemmeside til jer. Formålet med den er at gøre klart, at jeg er en stærk kandidat til stillingen som grafisk designer. Jeg vil gerne vise, at jeg kan lidt af hvert. Alt indhold i ansøgningen er mit eget. Alle billeder har jeg selv taget og behandlet. Al video har jeg selv skudt, klippet og color-graded. Udstyret, det er lavet med, er mit eget, og hjemmesiden har jeg selv designet og programmeret fra bunden.

Jeg har valgt at søge væk fra min nuværende stilling hos No Zebra. Det skyldes at jeg ikke har haft mulighed for, at efterfølge design-opgaver, som på nuværende tidspunkt kun udgør en meget lille del af mit daglige arbejde. Min forhåbning er, at kunne lave om på det, ved en ansættelse hos jer som grafisk designer.

Man kan sige, at jeg som programmør, designer, fotograf og skribent er en light-weight. Jeg designer og programmerer hjemmesider, jeg skriver sjove tekster, jeg tager skarpe billeder og jeg optager god video. Men jeg er ikke ekspert på nogen af områderne. Der hvor jeg står stærkere end mange andre, er med et bredt kendskab til det hele - og fire års erfaring i at koordinere og levere produktioner inden for alle områder, med løbende kontakt til kunder og mine egne kollegaer.

Klik her for at downloade eksempler på mit grafiske arbejde. Udvalget har en naturlig begrænsning, da meget at det arbejde jeg har lavet hos atriumWeb ikke længere findes online i dag. Jeg vil gerne efterspørge at det fremsendte materiale, og min ansøgning i øvrigt, behandles fortroligt, da min nuværende arbejdsgiver ikke er opmærksom på, at jeg søger nye udfordringer.

Jeg håber I vil se resten af min ansøgning igennem og invitere mig forbi til en kop kaffe.

02
Arbejde og uddannelse

Jeg hedder Lukas, og jeg er 26 år. Jeg er født i Aarhus, men endte af omveje på Fyn, hvor jeg havde mine teenageår. I 2006 påbegyndte jeg STX ved Vestfyns Gymnasium, og da jeg i 2009 fik min studenterhue, flyttede jeg tilbage til Aarhus, hvor jeg bor i dag.

Fra 2009 til 2010 arbejdede jeg i en SFO, men arbejdet var meget rutinepræget, så i marts 2010 oprettede jeg musikbloggen Wonders Make Joy for at få noget udfordring i dagligdagen. Mit arbejde under denne blog har i høj grad formet mit liv og min omgangskreds i Aarhus sidenhen, og sideløbende med min uddannelse har jeg bl.a. arbejdet for Roskilde Festival og været ungdomsrådgiver for Uffe Elbæk under hans virke som kulturminister.

Over 300 blogindlæg om den danske musikundergrund senere, og med en multimediedesigneruddannelse i baggagen, arbejdede jeg først som supportchef hos atriumWeb i Egå, og i dag ved service teamet hos No Zebra i Aarhus.

Mit daglige arbejde har været alsidigt fordelt over koordinering og kvalitetskontrol af grafiske produktioner, programmering og udvikling af hjemmesider, fotografisk arbejde og videoproduktioner med efterbehandling.

Efter at have haft mulighed for, at prøve flere områder af, kan jeg konstatere, at jeg brænder for grafisk design og billedbehandling mere end noget andet.

03
Arbejde

No Zebra

Service Team Frontend Developer Juli 2016 - I dag

atriumWeb

Supportchef April 2013 - Juni 2016

Kulturministeriet

Ungdomsrådgiver Maj 2012 - November 2013

WebHQ

Webdesigner Januar 2012 - August 2012

Roskilde Festival

Roskilde Rising Januar 2012 - December 2012

Live Live Festival

Kommunikationspraktikant Januar 2012 - April 2012

SFO Virupskolen

Pædagogmedhjælper September 2009 - August 2010
Uddannelse

Multimediedesigner

August 2010 - Juni 2012

Bradfields College

English Language & Activity Course Juli 2007

Vestfyns Gymnasium

August 2006 - Juni 2009

Glamsbjergskolen

Januar 2003 - Juni 2006

Ejby Skole

August 2002 - Januar 2003

T. H. Langs Skole

August 1996 - Juni 2002
Projekter

Mer' Støj!

Debat- og musikarrangementer December 2011 - November 2013

Joyride Management

Artist Management Januar 2011 - Juni 2013

Wonders Make Joy

Musikblog Marts 2010 - I dag
04

Photoshop

Erfaren

Illustrator

Nybegynder

Indesign

Nybegynder

Billedbehandling

Erfaren

HTML

Erfaren

CSS

Erfaren

Bannerproduktion

Middel

CMS

Erfaren

Dansk / Engelsk

Erfaren

Nyhedsbrevsgrafik

Middel

Kendskab til udvikling

Erfaren

Videoproduktion

Erfaren
05
Billedbehandling

Her er nogle af mine bedste produktioner. Billederne er mine egne. Al efterbehandling er lavet i Photoshop. Det er et lille udvalg. For et lidt større udvalg kan I besøge lukaskaldan.dk, hvor jeg har lagt flere billeder op.

06
Fritid

Som det afspejler sig på min hjemmeside lukaskaldan.dk, bruger jeg meget af min fritid på fotografi, video og efterbehandling af begge. Det er min helt store passion. Derudover har jeg tidligere roet kajak, og jeg har for nylig tilmeldt mig en klub og håber på at komme igang med roningen igen.

Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år, og sammen kan vi godt lide at gå til koncerter og tage på festivaller. Når vi er hjemme, bruger vi tiden på at se film, læse bøger eller spille Playstation. Vi skal giftes til næste år, og er derfor så småt i gang med at planlægge et brag af et bryllup.

07
Video

Jeg er ikke så erfaren i mit arbejde med videoproduktion, som jeg er i mit arbejde med billedbehandling. Men jeg har sammenklippet et udrag af mit arbejde her. 'Showreel' består af en række forskellige projekter, jeg har arbejdet på, bla. musikvideoer. Alle klip er optaget, efterbehandlet og klippet af mig selv.

Nogen spørgsmål?

Navigation